|
Der er mange myter omkring tryksager, og de fleste af dem er heldigvis ikke sande.
Faktisk er det slet ikke så tosset at bruge tryksager - heller ikke når man kigger på miljø og klima. Her er 6 vægtige grunde til at anvende tryksager:
Iflg. FN er træ verdens mest miljøvenlige råstof Dyrkning af træ til fx møbler, huse, papir og emballage medfører at der plantes flere nye træer end der fældes, og nye træer er godt for klimaet fordi det modvirker drivhuseffekten og fjerner CO2 fra luften.
Skovenes areal vokser i Europa Europa er dækket af 44% skov og tallet er stigende, især pga papirindustriens dyrkning af skov til papirproduktion. Papirindustrien planter nemlig væsentlig flere træer end der fældes og bidrager dermed positivt til klimaforbedringer.
Papir er en ægte genanvendelig ressource Papir kan genbruges mange gange, først flere gange som fint trykpapir og genbrugspapir. Senere som emballage og toiletpapir. I sidste ende går restproduktet til biobrændsel.
Papir er et energi-venligt produkt Hver dansker forbruger ca. 200 kg papir om året, og energien til produktion af dette svarer til én 60 watts elpære, der er tændt i et år. Eller hvad én computer bruger af strøm på 5 måneder. Altså et meget lille energiforbrug i forhold til vores enorme elforbrug til elektronisk isenkram, computere, husholdningsapparater etc.
FN anbefaler at man anvender mest mulige træprodukter Istedet for anvendelse af kunststoffer (plast etc.), fossile brændsler, metaller og andre råstoffer anbefaler FN at man globalt set anvender flest mulige træprodukter, fordi det både kan dyrkes lokalt (dermed kræves ikke megen transport) og fordi træer bidrager positivt til jordens klima.
Tryk på papir er et velfærdsgode Vi lever i et køb-og-smid-væk samfund og vi opfatter fx elektronisk udstyr som et velfærdsgode, selvom det er meget miljøbelastende både under produktion, transport fra Østen og kræver megen strøm, som primært kommer fra olie, kul og gas. Bøger, aviser, magasiner og andre trykte publikationer er også et velfærdsgode, men belaster blot naturen og miljøet langt mindre.
|
 Se her den meget sjove og informative film, der handler om myterne omkring papir og miljø. Send gerne filmen videre til alle med interesse for tryksager og reklame.


|