|
Vi har været så heldige, at TV Syd værten Søren Vesterby fra programmet ”Godt Arbejde” har været på besøg.
Det er der blevet en 15 minutters TV-udsendelse ud af, som primært handler om de værdier, som Toptryk bygger på. Indslaget blev vist i TV Syd fredag d. 7. oktober samt genudsendt den følgende mandag og er blevet set af ialt ca. 1/2 mio mennesker.
Du kan se TV-udsendelsen ved at klikke på et af billederne her på siden.
Vores værdigrundlag gør en forskel TV Syd ønskede at lave udsendelse med os, fordi vi bygger hele vores forretning på et sæt af værdier, der er med til at gøre Toptryk til en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne har det godt og er glade og begejstrede. Samtidig kommer det bedste frem i os i alle, til glæde for kunderne - og os selv. Vi er nemlig overbeviste om at tingene følges ad.
De 8 værdier - vores "grundlov":
ORDEN - vi forsøger altid at gøre det helt rigtige første gang. Så vi har orden og overblik både i vores lokaler og i vores hoveder.
VINDERINDSTILLING - hver eneste dag arbejder vi allesammen målrettet på at blive de bedste i branchen på vores felt.
ENERGI - vi vil være mere fleksible, energiske og virkelyste end alle andre, og vi siger fx aldrig nej til at løse en vigtig opgave for en kunde.
RISIKOVILLIGHED - vi tør være anderledes og finde nye veje både til glæde for kunder og medarbejdere.
BEGEJSTRING - vi viser glæde og optimisme i hverdagen og vi er stolte af, hvad vi præsterer.
LØNSOMHED - vi løser alle udfordringer på den mest lønsomme måde, og vi sparer tid og kunderne sparer penge.
INITIATIVPLIGT - alle medarbejdere er hver eneste dag med til at udvikle og forbedre virksomheden.
KUNDEN - uden kunden er vi intet! Så derfor har kunderne og ordrerne altid den absolut højeste prioritet, og bliver båret på hænder og fødder.
Forbogstaverne i vores 8 værdier danner ordet OVERBLIK, som er et meget dækkende begreb for vores tilgang til hverdagens mange spændende opgaver og udfordringer. |