Toptryk Grafisk søger nye medarbejdere…


I disse krisetider er vi glade for – og lidt stolte over – at vi oplever fremgang i form af mange nye kunder og spændende trykordrer. Nye tiltag som ISO kvalitetsstyring, PRO-prislister, nye digitaltryk muligheder og vores bogkoncept er noget som mange kunder er rigtig glade for.
Vi har derfor behov for at ansætte yderligere nogle dygtige medarbejdere, og håber at du/I måske kender nogen eller kunne maile videre til eventuelle interesserede.

På forhånd mange tak for hjælpen  :-)
Palle Bo

Produktionsleder til trykkeri og bogbinderi
Vi søger en person der i tæt sammenarbejde med interne sælgere, trykkere og efterbehandlere, kan bidrage væsentligt til at skabe Danmarks mest effektive produktion.
Du vil få ansvaret for planlægning og afviklingen af den daglige produktion i trykkeri, bogbinderi og forsendelse,
og vi forventer derfor du har et grundigt kendskab til disse discipliner i den grafiske produktion.
Dit team vil bestå af 5 trykkere, der pt. arbejder i 4 holds drift og  8 efterbehandlere der arbejder i 2 hold. Maskinparken består af 3
offset maskiner i halvformat skæremaskiner, falsemaskiner, samlehæftere, limfræser, cylinder, vinge m.m.
I samarbejde med produktionschefen er opgaven at optimere og effektivisere produktionen, der skal føre os frem til vores vision.
Vi producerer efter ISO 12647-2, hvorfor et kendskab til denne vil være en fordel.
Vi forventer samtidig at du brænder for vores værdigrundlag og visioner, og at du ser det som en sport at leve op til vores effektivitetsmål og aldrig svigte en kunde.
Erfaring fra tidligere lignende stilli
nger vil være et plus.
Henvendelse til Torben Bruhn Meilandt
tbm@toptryk.dk telefon 7342 5203.


Projektleder / intern sælger  STILLINGEN ER BESAT

Du får faste kunder, som du servicerer fra start til slut med kundemøder, tilbud, ordreoprettelse og ordrestyring, filkontrol, sparring, planlægning, trykstarter og fakturering. Du skal leve op til dit personlige salgsbudget, men først og fremmest skal du sikre kunderne den høje service vi er kendt for.
Du indgår i et team med 5 projektledere/sælgere i en virksomhed med 33 ansatte.
Vi forventer at du brænder for vores værdigrundlag, har kvalitetssans, er struktureret, effektiv, har flair for kundeservice og kender til grafisk produktion i et vist omfang. Behersker du også tysk og engelsk er det en fordel.
Henvendelse til afd.chef Søren Brask på tlf. 73425202 eller email sbr@toptryk.dk eller Palle Bo 73425201 pbs@toptryk.dk

Grafiker/DTP’er  STILLINGEN ER BESAT
Du får mangeartede opgaver bla. også underentreprise for reklamebureauer, hvor du selvstændigt designer, sparrer med kunden, ombryder og sikrer høj teknisk og grafisk kvalitet.
Du indgår i et team med i alt 5 grafikere i en virksomhed med 33 ansatte.
Vi forventer at du brænder for vores værdigrundlag, har kvalitetssans, er struktureret, effektiv, har flair for kundeservice og er ”verdensmester” i PhotoShop og InDesign mm. Kan du tale og forstå både dansk og tysk er det en fordel. 

Medarbejder i digitaltryk afdeling
Vi søger en medarbejder til aftenskifte i vores digitaltryk-afdeling (normal arb.tid vil være fra omkring 15 til 23).
Du kommer til at producere bøger i alle afskygninger, brochurer, hæfter, visitkort, plakater og alt muligt andet i oplag fra 10 styk til flere tusinde. Vi arbejder med høje kvalitetsnormer, da digitaltryk fra Toptryk skal være i en bedre kvalitet end alle andre steder, og vores kunder er meget krævende reklamebureauer og større danske forlag.
Det er en fordel hvis du har erfaring med grafisk produktion, da du selv skal gøre opgaverne klar til tryk, producere og løbende kontrollere kvaliteten. Vi forventer samtidig at du brænder for vores værdigrundlag og visioner, og at du ser det som en sport at leve op til vores effektivitetsmål og aldrig svigte en kunde.
Hør mere om jobbet hos afd.chef Morten Jespersen 7342 5214 mje@toptryk.dk eller Palle Bo 7342 5201 pbs@toptryk.dk.