Prøvetryk / Prøvebog

Prøvetryk
Softcover:
Bestiller du et prøvetryk får du et digitaltrykt prøvetryk af indhold på den bestilte papirtype. Omslaget er ligeledes digitaltrykt (Indigo), kacheret og vedlægges løst. Det betyder, at at bogen ikke er samlet/limet.

Hvis omslaget er for stort til digitaltryk (f.eks. softcover med flapper), forbeholder vi os ret til at skalere det, så det passer.

Prøvetryk produceres til hver en tid i digitaltryk. Vær derfor opmærksom på, at der vil kunne være en lille afvigelse fra prøvetryk til dit endelige oplag, såfremt det vælges en anden produktionsform.

Hardcover
Digitaltrykt indhold på den bestilte papirtype. Omslaget er ligeledes digitaltrykt (Indigo), kacheret og vedlægges løst. Ved hardcover-bøger kan vi desværre ikke producere et færdigt bogomslag.

Et prøvetryk koster 250 kr. ex moms, miljøbidrag og fragt.

Prøvebog
Bestiller du en prøvebog får du et digitaltrykt prøveeksemplar af indholdet på den bestilte papirtype, inkl. indbinding (softcover), der er færdigskåret i format. Omslaget er kacheret, men der tilbydes ingen yderligere efterbehandling (folieprægning eller spotlak).

En prøvebog koster 500 kr. ex moms, miljøbidrag og fragt.

Prøvetryk/prøvebog ved BEST PRICE/Inkjet
Vi tilbyder simuleret prøvetryk på BEST PRICE produktioner, som ikke er samlet/limet.
Ved inkjettryk vil der være en større afvigelse, hvorfor der her kun vil være tale om en korrekturprint.

Du kan med fordel bestille vores gratis BEST PRICE demobog, der indeholder de forskellige papirkvaliteter og trykprøver på både sort/hvid- og farvetryk.

Prøvetryk af omslag (IRIS-print / Cromalin)
Er et meget retvisende prøvetryk på specialmedie (halvblankt) og altså ikke på oplagspapir. Er kun relevant ved traditionel offsetproduktion.

Prøvetryk af omslag koster 200 kr. pr. side/ark ex moms, miljøbidrag og fragt.

For prøvetryk/prøvebøger gælder følgende
Da disse trykkes digitalt, kan der ikke forventes et 100 % farveoverensstemmelse med det endelige oplag, hvis det trykkes i en anden produktionsform (f.eks. offset) eller på en anden maskine på grund af papiret.

Forlængelse af produktionstid
Foretager du en komplet bestilling med prøvetryk eller prøvebog, sættes det endelige oplag ikke i gang, før du godkender dit prøvetryk til din projektleder.
Produktionstiden starter først, når prøvetryk er godkendt. Prøvetryk og prøvebog afsendes normalt efter 2-4 hverdage.

Hvor tæt er prøvetryk/prøvebog på oplagstryk?
Simuleret prøvetryk/prøvebog laves på en prøvetryksmaskine, og er altid på oplagspapir, og derfor er farver og udtryk i prøvetryk meget tæt på oplagstryk - vi siger, at det er 95% retvisende.


Korrekturprint
Vi tilbyder altid korrekturprint på alm. 90gr printpapir. Dette er gratis, men farver og udtryk er ikke nødvendigvis retvisende i forhold til oplagstryk.